
Når man søger i google, går man efter et bestemt svar, men en gang i mellem er det sjovt at søge lidt hist og pist. For eksempel efter ting man samler på eller som her, på mit familienavn. Langt de fleste links er relateret til familiemedlemmernes arbejds- eller uddannelsesinstitutioner, men ind i mellem dukker der rigtig sjove ting op. Bl.a. om min farfar, Harald (1889-1967) - Han var tekniknørd på sin tid, fik bl.a fjernsyn som én af de første i 1951. Han ville have elsket internettet. Som ung var han i malerlære sammen med Jean Hersholt. Jean, som i øvrigt stammer fra Svogerslev, drog til USA, hvor han fik en flot skuespillerkarriere. I google dukker Harald op som gæst i tv-show'et "This is your life" om Jean Hersholt fra 1954. Et andet sted fandt jeg en spillemønt. Min farmor og farfar havde igennem 50 år forretninger i Tivoli. Bla. a. rouletterne "Uret & Stjernen". Dengang havde spilejerne deres egne mønter. Billedet af denne mønt fandt jeg på en auktionsside.
Prøv selv, men husk! Google er en tidsrøver -men en af de sjove!
Prøv selv, men husk! Google er en tidsrøver -men en af de sjove!


2 kommentarer:
Men du har også nogle spændende historier at grave efter :-). Hvordan kan det være at din farfar dukkede op i forbindelse med Jean Hersholt showet?. Var han med i det, simpelthen?
Min farfar og Jean Hersholt blev udlært til bygningsmalere sammen. Og så vidt jeg ved, arbejdes de også sammen som malersvende, indtil Hersholt rejste til USA.
Send en kommentar